Jobopslag - Økonomichef / Financial Controller

Økonomichef / Financial Controller

Kom i spidsen for økonomifunktionen hos Johs. Mertz A/S, en af Danmarks største forhandlere af landbrugsmaskiner. Vi vil gerne byde velkommen i stilling som Økonomichef / Financial Controller. Du vil referere til vores administrerende direktør og vil opleve en ambitiøs og innovativ virksomhed, hvor der er korte beslutningsveje.

Jobbeskrivelse:

Det overordnede formål med jobbet er at sikre høj kvalitet af driftsøkonomi og rapportering, samt at være ansvarlig for månedsafslutning. Du får en varieret hverdag, hvor der vil være en blanding af alle typer opgaver. Dine primære arbejdsopgaver vil blive:

Regnskab, økonomi og budget:

  1.  
  • Ansvarlig for udarbejdelse af drifts- og likviditetsbudget samt opfølgning på disse
  • Udarbejdelse af månedsregnskaber, herunder rapportering til med afdelingsledere, direktion og bestyrelse om kritiske forhold og afvigelser i forhold til det planlagte
  • Likviditetsstyring herunder ansvarlig for rykkeprocedure og stram styring af kritiske debitorer
  • Ansvarlig for at aftalte priser/rabatter opnås
  • Klargøring til årsregnskab. Fremskaffelse af materiale til revision.
  • Samspil med advokat og ekstern revisor, herunder planlægning af revision
  • Overholdelse af gældende lovgivning
  • Opfølgning på initiativer igangsat af Adm. Direktør
  • Ad hoc opgaver – herunder afløsning og back up for andre i økonomiafdelingen.

IT:

  • Sikre optimal udnyttelse af de muligheder Navision har for bl.a. styring af varemodtagelse, levering og betaling af maskiner.
  • Support til Navision
  • Kontaktperson for IT-leverandører

 

Controlleren har direkte personaleansvar for det administrative personale, herunder udarbejdelse af arbejdsplaner og ferieplan. Det er Controlleren der ansætter og afskedige adm. personale.

Dine faglige og personlige kompetencer:

Du har en relevant teoretisk baggrund samt flere års erfaring fra revisionsbranchen eller fra en lignende stilling. 

For dig gælder det i øvrigt, at du:

  • Har evnen til at få løst opgaverne til tiden
  • Er forretnings- og kundeorienteret
  • Er forandringsparat og trives i en organisation, der konstant flytter sig
  • Har masser af gå på mod og et godt humør
  • Har gode dansk og engelskkundskaber
  • Er hands-on og god til at bevare overblikket – også i pressede situationer
  • Er selvkørende og udviser stor ansvarlighed arbejdet
  • Erfaring med Navision vil være en fordel.

 

Som person er du åben og udadvendt, så du samarbejder med dine kolleger på tværs af organisationen om at klarlægge tallene i de forskellige afdelinger. Herudover er du selvstændig, så du reagerer på mulighederne for at forbedre vores processer, når du ser dem. Endelig er du klar til at påtage dig mere ansvar og bygge på dine evner, så du på sigt kan påtage dig en lederstilling.

Din arbejdsdag vil primært foregå i den nyopførte hovedafdeling i Maribo, men også i Faxe og Ringsted. Virksomheden beskæftiger ca. 80 medarbejdere og har gennem forhandling af hoved-traktormærkerne New Holland og Case IH en markedsandel på 40% af traktorsalget i sit markeds-område på Lolland-Falster og Sjælland. Endvidere forhandles maskiner og redskaber fra bl.a. Ropa, Amazone, Kverneland og Albach.

Ansøgning:

Læs mere om Johs. Mertz A/S på www.mertz.dk. Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved kontakt til direktør Christian Holst på mobil 51 20 98 93. Ansøgning stiles ligeledes til Christian Holst på christian.holst@mertz.dk. Mærk din ansøgning ”Financial Controller” Vi indkalder løbende til samtaler og ansætter når den rette kandidat er fundet.